Billedtekst: 2 sp.
Et udsnit af  Falck-bygningen ved havnen i Kolding. (Foto: Svend Erik Matthias-Brodersen, Netavisen SEBRO PRESS).  

 

Falcks aktiviteter siver fra Kolding

 

Af journalist (DJ) Svend Erik Matthias-Brodersen

Netavisen SEBRO PRESS

 

KOLDING: Den for tiden ret omdiskuterede redningskoncern Falck lukker sin vagtcentral i Kolding. Det betyder, at aktiviteterne i Kolding fortsætter med at sive væk.

 Først gik Falcks ambulancer over til firmaet Responce, så lukkede det store værksted, og nu lukkes og slukkes der også for vagtcentralen. Det betyder, skriver JV, at 110 medarbejdere flytter til nye lokaliteter i Vejle.
  Falcks vagtcentral servicerer primært privatkunder og bil abonnenter. 112-alarmeringen er primært overgået til Trekant Brands vagtcentral i Fredericia og Region Syddanmarks vagtcentral i Odense.

  Forklaringen fra Falck på flytningen fra Kolding lyder ifølge JV på, at der på grund af vokseværk ikke er plads nok på adressen i Kolding. Kilder fortæller dog, at der nok også skal lægges begrundelser som rationalisering og besparelser ind i billedet.
 Konkurrencen på markedet er benhård. Tidligere havde Falck så godt som monopol på vejhjælp her til lands, men sådan er det ikke mere. Ifølge Netavisen Beredskabsinfo har Falck mistet store markedsandele, især hos danske bilejere.

 Når flytningen af vagtcentralen er fuldført, så har Falck stort set af store ting kun brandslukning for Trekant Brand tilbage i Kolding. Så storhedstiden i byen er tilsyneladende ved at være forbi.

 I Falcks regnskab, som netop er offentliggjort, kan der læses, at på landsplan er omsætningen faldet med 1,5 procent til 3,5 milliarder kroner. Det skyldes færre abonnementer og frasalg. Det er særligt hos afdelingen Falck Assistance, der hjælper nødstedte bilister, at væksten går baglæns. Her har Falck mistet 8 pct. af de private abonnenter samt 17 pct. af assistancerne for forsikringsselskaber m.v. Også den klassiske ambulancedrift, som koncernen stort set har haft monopol på, har efter udbud indbragt færre kroner. Det fremgår videre, at koncernen i 2018 fyrede 1.200 medarbejdere.

====================================================

Fejrede jubilæum i ny struktur

Af journalist (DJ) Svend Erik Matthias-Brodersen
SEBRO PRESS+ Lunderskov Folkeblad

LUNDERSKOV: En dag i 1998 kom rådet, som kontrollerede om de danske brandvæsner levede op til loven en smut forbi Lunderskov. Der blev arrangerede en uanmeldt prøve af kommunens daværende brandvæsenOg detblev starten til, at Lunderskov fik sit eget lokale brandvæsen.
 
Det ”fingerede brandsted”, var det for længst forsvundne Lunderskov Tømmerhandel på hjørnet af Storegade og Drabæksallé.  På tidspunktet var Lunderskov selvstændig en kommune og havde aftale Falck om slukning af ildebrande. Ifølge loven måtte der kun gå ti minutter til hjælpen var fremme. Falck fra Kolding var imidlertid alt for længe om at nå frem. Der var dumpekarakter både til Falck og kommunen!
  Da ministeriet forlangte, at loven skulle overholdes- også i Lunderskov - var alle gode råd dyre.  Kommune valgte at lytte til daværende beredskabschef John Bejerholm.  Det lød: ” Opret jeres eget lokale brandvæsen. Og sådan blev det. Der blev uddannet brandmænd, anskaffet materiel og flyttet ind i lejede lokaler.  Og i starten af 1999 – altså for tyve år siden - var Lunderskov Brandvæsen klar til at rykke ud. Samtidig blev Falck sat på porten.  Senere blev den nuværende brandstation på Metalvej 2 bygget. Og det er hørt på ”vandrørene", nu kniber det ikke mere at frem med hjælpen til rette tid!
 Jubilæet blev markeret i lørdags en velbesøgt reception og åbent-hus på brandstationen på Metalvej.

Ny struktur
I dag er Lunderskov Brandvæsen en del af det fælleskommunale brandvæsen, TrekantBrand. Og det betyder nye tider for det lokale brandvæsen.
 En ny struktur for hele TrekantBrand er under implementering. På papiret er stationerne delt op i tre kategorier: Hovedstationer, lokalstationer og nærstationer. Her i området er Kolding hovedstation og Vamdrup og Vejen lokalstationer. Lunderskov får betegnelsen nærstation.
  Det betyder, at brandbilen i Lunderskov allerede skal forlade stationen, når der er en holdleder og tre brandmænd ombord. Formålet er, at hjælpen skal være hurtigt fremme i lokalområdet i håbet om, at ilden kan bekæmpes, inden når den når at udvikle sig. Lykkes det ikke, så er allerede, når alarmen lyder, forstærkning fra vej den hovedstation eller lokal station som ligger nærmest skadestedet.
_______________________________________________________________________________

 

Falck spiste alle sine konkurrenter

Fra Politiken 03. 02. 2019 

Af journalist Hans Drachmann

I 20 år har Konkurrencestyrelsen haft kig på Falcks metoder, men først med ransagningen, der skete som led i Bios-sagen fra Syddanmark, kom der beviser på bordet.
Det østjyske ambulancefirma Responce var i flere år det eneste private selskab, der havde taget kampen op mod mastodonten Falck, der sad tungt på det meste af ambulancekørslen i Danmark.
Det havde været en ulige kamp. Responce måtte kæmpe for at få reddere til at køre ambulancerne, og økonomien var stram, men selskabet havde holdt sig i live og endda vundet et nyt område i Region Syddanmark i 2013.
Derfor kom det som en ubehagelig overraskelse for nogle af politikerne i Region Midtjylland, da de i 2015 fik at vide, at Falck havde opkøbt Responce.
Anne V. Porse, der var medlem af Venstre og boede i Horsens, hvor Responce havde hovedsæde, bad om at få en drøftelse af sagen i regionens forretningsudvalg og spurgte, om det var lovligt, hvad Falck gjorde.
»Som liberal vil jeg gerne have fri konkurrence, og jeg havde en fornemmelse af, at Falck var ude på at fjerne en konkurrent«, siger Venstre-politikeren i dag.
Regionen tog kontakt til Konkurrencestyrelsen, men der var ikke noget at gøre. Det samme svar fik Region Syddanmark, der også havde forhørt sig i styrelsen.
Fusioner skal ganske vist anmeldes til Konkurrencestyrelsen, men det gælder kun, hvis begge de to selskaber har en omsætning på mere end 100 millioner kr. Og det havde Responce ikke.
I hvert fald ikke i det seneste regnskab fra 2014. Det var først i 2015, at omsætningen på grund af den nye kontrakt i Region Syddanmark ville stige til over 100 millioner kr.
Dermed nåede Falck lige at købe sin konkurrent, inden Responce begyndte at vokse.
Og sådan er det ofte gået for Falck, der i de seneste 20 år har haft held til at rydde en lang række mulige konkurrenter af banen på en måde, som ofte har fået kommuner, regioner og de mulige konkurrenter til at tale om monopolmisbrug. Eller – som det hedder i Konkurrenceloven – misbrug af dominerende stilling.

Det har ført til en række henvendelser eller anmeldelser til Konkurrencestyrelsen.

Hvor mange, ved kun styrelsen, for anmeldelser, der ikke fører til en afgørelse, er fortrolige. Og indtil 30. januar i år var der ingen, der havde haft held til at få stoppet Falck.
30. januar klappede fælden så for Falck, da Konkurrencerådet efter styrelsens undersøgelse fastslog, at den mere end 100 år gamle virksomhed havde overtrådt konkurrenceloven ved i det skjulte at igangsætte en systematisk kampagne, der skulle knække det hollandske ambulanceselskab Bios, der havde vundet en stor del af Falcks område på Fyn og i Sydjylland. Blandt andet ved at forhindre, at Bios kunne ansætte reddere.
Falck havde dog fået en række andre til at gøre en del af det beskidte arbejde, da både to kommunikationsbureauer samt Falckreddere, der var medlemmer af 3F, bidrog.
Konkurrencerådet taler i sin afgørelse om et »armslængdeprincip«, der gjorde det vanskeligt at bevise Falcks hovedrolle i arbejdet med at tryne en konkurrent, og Falcks aktive rolle stod kun klart frem, fordi Konkurrencestyrelsen havde fået fat i kampagnestrategien ved en ransagning hos Falck.

Konkurrenter sat af

Afsløringen af Falcks metoder kom ikke som den store overraskelse for dem, der har haft med Falck at gøre i de seneste 20 år.
»Metoderne i Bios-sagen minder til forveksling om det, vi oplevede, dengang Responce vandt sine første opgaver i region Midtjylland«, siger Anne V. Porse.
Andre taler om »misbrug af monopolet gennem 20 år«.
Konkurrencestyrelsen har da også haft et godt øje til Falck i mere end 20 år, men indtil i januar uden at finde beviser, som kunne begrunde et indgreb. Det er vanskelige sager.
»Det tog tre år, før vi kunne træffe afgørelse i den konkrete sag om Bios. Det var lang tid«, siger Jacob Schaumburg-Müller, der er vicedirektør i Konkurrencestyrelsen.
»I andre situationer, hvor folk er kommet til os og har sagt, at der var noget, de syntes, var uretfærdigt, er der ikke nødvendigvis tale om en overtrædelse af konkurrenceloven«.

Allerede i 1999 fandt Konkurrencestyrelsen, at Amtsrådsforeningens standardaftale med Falck var i strid med reglerne om fri konkurrence. Falck havde fået skrevet ind i aftalen, at amterne kun »i ganske særlige tilfælde« måtte få andre selskaber til at køre ambulance. Konkurrencerådet valgte dog at give en dispensation, hvis blot denne bestemmelse blev taget ud.
 Konkurrencestyrelsen fulgte også med, da Fyns Amt og Vejle Amt i 2002 forsøgte at få de kommunale brandvæsener til at køre ambulance, som det skete med succes og billige priser i København, på Frederiksberg og i Roskilde.
Konkurrencestyrelsen opfordrede direkte til, at man lod brandvæsenerne overtage en del af opgaven. Men Odense Brandvæsen endte med at sige fra, af frygt for at man ikke kunne skaffe personale.
Længere kom man i Vejle, men det klarede Falcks direktør, Allan Søgaard Larsen, og falckreddernes fagforening, 3F, i forening. Først skrev Allan Søgaard Larsen til politikerne, at Falck ville beholde ambulanceredderne, selv om de mistede ambulancekørslen. Falck ville, skrev han, »fastholde disse velkvalificerede medarbejdere til varetagelse af andre funktioner«.

Og borgmesteren i Fredericia trak sit tilsagn om at lade brandvæsenet køre ambulance efter et møde med falckredderne.

»De lokale falckfolk sagde, at de ville fortsætte med at arbejde for Falck, eller også ville de forlade faget«, sagde Uffe Steiner (S), og så skulle han ikke nyde noget.
Konkurrencestyrelsen konstaterede, at det var »en meget strategisk og monopolistisk måde at optræde på, men det ligger uden for konkurrenceretten at løse det problem«.

Konkurrenter købt op

I 2003 fastslog Klagenævnet for Udbud, at opgaven med at køre ambulancer skulle sendes i udbud.
Første udbudsrunde blev afholdt i 2008, og blandt de interesserede var det svenske ambulancefirma Ulfab med 1.000 ansatte, der havde vundet over Falck ved flere udbud i Sverige. Ulfab var blevet godkendt til at deltage i udbuddene i både Hovedstaden, på Sjælland og i Midtjylland, men lige før udbuddet blev Ulfab købt af Falck.
»Et opkøb af en konkurrent er jo en måde at undgå konkurrence på«, sagde en ærgerlig Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.
Det havde intet på sig, sagde Falcks direktør, Allan Søgaard Larsen, der forklarede, at Falck have »været i kontakt med Ulfab i lang tid, og tiden var først moden hen over sommeren«.
Ulfabs direktør, Ulf Lindskog, forklarede dog senere, at han først var blevet kontaktet af Falck, kort tid efter at Ulfab havde søgt om at blive prækvalificeret til at deltage i udbuddene.
 Han mente, at Falcks ambulancepriser var for høje, og han var ikke glad for at indgå handelen, men han var nødt til at sige ja til 111 millioner og muligheden for at gå på pension, forklarede han.

Hjælp fra Dansk Industri

Udbuddet endte med, at det mindre svenske selskab Samariten vandt en del af Falcks områder i Midtjylland og på Sjælland. En stor opgave for selskabet, der ikke på forhånd havde sikret sig en overenskomst.
Samariten regnede med at kunne få en overenskomst med redderne, der svarede til den, 3F havde med Falck. Men her tog svenskerne fejl. De blev afvist af 3F. I stedet blev Samariten henvist til at bruge en brancheoverenskomst, som Dansk Industri, der havde Falck-direktør Allan Søgaard Larsen i bestyrelsen, havde indgået med 3F.
 Problemet var, at den var betydeligt dyrere end den aftale, Falck havde med 3F. Først og fremmest, fordi den ikke gav mulighed for, at Samariten ligesom Falck kunne lade ambulanceredderne arbejde i 24-timers vagter, hvor man ikke betalte for alle 24 timer, da en del af tiden var hvile- og beredskabstid.
 Det gjorde overenskomsten næsten 50 procent dyrere, forklarede Samariten, der måtte opgive og fortrække hjem til Sverige. I stedet fik Falck de fleste af de ambulanceopgaver, som selskabet havde tabt, tilbage.
 Per Vestergaard, der er virksomhedsmægler, direktør i CDI Global og havde hjulpet Samariten med at skaffe investorer, som nu måtte trække sig, klagede til Dansk Industri. Han mente, at DI havde medvirket til at begrænse den fri konkurrence og opsat forhindringer for private virksomheder.
»Vi var fra sagens start af den opfattelse, at det var Falck, der stod bag«, siger Per Vestergaard, der senere begyndte at holde foredrag om »mafiametoder i danske virksomheder«.
 Han ser en klar parallel til sagen om Bios, hvor Falck nu er blevet dømt for at have overtrådt konkurrenceloven.
 »Vi kan se, at Falck i Bios-sagen fik andre til at gøre det beskidte arbejde, uden at det kunne spores tilbage til Falck. De har efter min opfattelse gjort det samme i Samariten-sagen«, siger Per Vestergaard.
 Han klagede også til Konkurrencestyrelsen, som efter halvandet års undersøgelser måtte lade sagen ligge, fordi konkurrenceloven ikke gælder, når det drejer sig om løn- og arbejdsvilkår. Og i sagen med Samariten var det jo en overenskomst, som holdt det svenske selskab ude af markedet.
 »Efter at have arbejdet med det i fire år gav vi op. Ingen ville lytte på os. Men så er det utroligt tilfredsstillende, at det nu endeligt er blevet dokumenteret, hvad Falck har gjort«, siger Per Vestergaard.
 Dansk Industris daværende direktør Hans Skov Christensen afviste, at DI havde gjort noget forkert.
 Politiken ville gerne have stillet en række spørgsmål til ledelsen i Dansk Industri: Hvad fik DI til pludselig at indgå denne overenskomst, som var dyrere end Falcks? Hvem bad om det? Var DI dermed med til at blokere for fri konkurrence i strid med egne principper?

Men Dansk Industris ledelse ønsker ikke at stille op til interview. I stedet har presseafdelingen fremsendt en mail, hvoraf det fremgår, at DI »ikke kan genkende billedet« af, at overenskomsten skulle være 50 procent dyrere end Falcks.

DI oplyser også, at overenskomsten bortfaldt i 2012, da ingen virksomheder havde ønsket at bruge den.

Andre selskaber, som ønskede at køre ambulance i Danmark, valgte nemlig at gå uden om Dansk Industri. De gik i stedet til arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, der gerne ville indgå en overenskomst, som svarede til Falcks og gav samme mulighed for 24-timers vagter til nedsat betaling.

Falck svarer igen

På den måde sikrede både Responce, SOS International og det hollandske selskab Bios sig muligheden for at kunne ansætte reddere i Danmark.
 Falck svarede igen ved først at købe andele i Responce i 2013 og to år senere at købe hele selskabet. Falck lokkede også direktøren i SOS International til at skifte fra SOS til Falck, og ambulanceselskabet Bios blev håndteret på den måde, som Konkurrencestyrelsen nu over 200 sider har beskrevet som ulovlig.
 I 2015 købte Falck det finske ambulanceselskab 9Lives, som også viste interesse for at køre ambulance i Danmark, og i andre regioner blev frustrationerne over Falcks dominans så store, at de henvendte sig til Konkurrencestyrelsen. Uden at det i første omgang gav resultat.
Loven giver for eksempel ikke Konkurrencestyrelsen mulighed for at stoppe opkøbet af en konkurrent fra Sverige, selv om dens omsætning er over 100 millioner kr.
»Så vil fusionen ikke skulle anmeldes i Danmark, da kriteriet er, at der skal være en omsætning i Danmark på over 100 mio. Det er det, der står i loven«, siger vicedirektør Jacob Schaumburg-Müller.
 Kaspar Bach Habersaat, der er kommunikationsdirektør i Falck, siger, at Falck i Bios-sagen »agerede på en måde, der var helt uacceptabel og ikke vil gentage sig«.

Men det ser ud, som om der er en række andre sager, hvor Falck har misbrugt sin dominerende position?

»Det kan godt være, at der har været klager, men der har ikke været rejst en sag, og det er svært at forholde sig til sager, der ikke er rejst«.

Det ser ud, som om I har opkøbt de firmaer, der ville give jer konkurrence?

»Det var dengang en strategi for Falck at opkøbe virksomheder. Det handlede om at blive en global ambulanceoperatør, ikke om at kanøfle konkurrenter«.

hans.drachmann@pol.dk

=================================================================================

 

 

Kommuner sløser med brandsikkerheden

 

Det er branden på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro, hvor tre ældre omkom, der satte gang i undersøgelsen. Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scandpix

 Kilde TV SYD:

Stort set samtlige kommuner i TV Syds sendeområde opfylder ikke lovkrav om automatiske springleranlæg i plejehjemsboliger. Nu skal der rettes op, siger politikerne.

BRANDSIKKERHED: Siden 2014 er 34 plejehjemsbeboere omkommet i en brand på et af landets plejehjem. Dermed er risikoen for at dø i en brand på et plejehjem langt højere end andre steder, viser tal fra Beredskabsstyrelsen.

Her i Syd- og Sønderjylland er to ældre, siden 2014, omkommet i en plejehjemsbrand i henholdsvis Billund og Hedensted kommune.

Alligevel er den gal med sikkerheden i mange plejeboliger. Derfor har kommunerne nu fået et påbud om at lovliggøre forholdene på plejehjemmene senest 15 april.

Dødsbrand årsag til undersøgelse

Det er en ny rapport fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har afsløret, at brandsikkerheden i mange plejeboliger ikke er i overensstemmelse med de brandkrav, som er gældende.

- Det er helt uacceptabelt, at der er kommuner her i landet, der uden andre foranstaltninger fraviger fra de krav, der er for brandsikkerhed i vores plejeboliger, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. 

Undersøgelsen blev iværksat efter, at tre ældre kvinder i august 2018 omkom i forbindelse med en brand på et plejecenter i Norddjurs Kommune. 

Ni Syd- og Sønderjyske Kommuner 

Rapporten viser ulovlige forhold i ni ud af fjorten syd- og Sønderjyske kommuner. Kun en enkelt kommune har, ifølge raporten, forholdene i orden. Det er Horsens.

Ialt har 57 kommuner svaret, og det viser, at ud af 164 plejeboliger, der er underlagt kravet om sprinkleranlæg, opfylder 123 ikke de gældende lovkrav.

HVILKE KOMMUNER HAR FÅET PÅBUD

Tønder, Aabenraa, Haderslev, Esbjerg, Kolding, Fredericia, Billund, Vejen og Sønderborg.

FØLGENDE KOMMUNER HAR IKKE SVARET PÅ UNDERSØGELSEN

Vejle, Fanø, Hedensted og Varde.
________________________________________________________________________________

Falck pressede konkurrent af markedet: Nu varsler Bios sagsanlæg

KILDE: DR 31.01.2019

Den hollandske reddervirksomhed vil kompenseres for konkursen på det danske marked.

 
Konkurrencerådet anklager i sin afgørelse Falck for at have spredt negative historier om den hollandske konkurrent Bios, blandt andet for at forhindre deres medarbejdere i at skifte over til konkurrenten. (Foto: claus fisker © Scanpix)

I 2016 gik det hollandske redderfirma Bios konkurs i Danmark. Og det var ikke tilfældigt, argumenterede Bios dengang og beskyldte Falck for at have stukket en kæp i hjulet på konkurrenten.

Den beskyldning fastholder firmaet fortsat, og i dag fik Bios Konkurrencerådets ordfor, at Falck misbrugte sin markedsposition til at presse den hollandske konkurrent ud af markedet.

Sagen kort:

  • I 2014 beslutter Regionsrådet i Region Syddanmark, at Bios, et nystiftet dansk-hollandsk selskab, skal overtage ambulancedriften i Syd- og Sønderjylland og på Fyn fra Falck, som udtrykker stor utilfredshed med beslutningen.

  • I 2015 begynder ambulancedriften at halte for Bios. Medarbejdere søger væk fra virksomheden og der er bøvl med vagtplaner og responstiden.

  • Fra 2016 kan Bios ikke længere opfylde sine kontraktlige forpligtelser, fordi de ikke har ansatte nok.

  • I juli 2016 begærer Region Syddanmark Bios konkurs.

  • Bios beskylder Falck for at have spredt negative rygter om selskabet, så medarbejderne søgte over til Falck.

  • I juni sidste år undskylder Falck for sin opførsel.

Afgørelsen fra rådet betyder, at virksomheden nu varsler et sagsanlæg mod Falck.

Det skriver direktøren for Bios, Stef Hesselink, i en pressemeddelelse.

- Vi har nu sort på hvidt, at Falck misbrugte sin position og forhindrede os i at levere en bedre og billigere service til borgerne i Region Syddanmark, skriver han og fortsætter:

- Vi vil nu nærlæse afgørelsen, når den engang er tilgængelig i sin fulde længde, men jeg kan sige klart, at vi med dagens afgørelse selvfølgelig vil søge at blive kompenseret for det enorme tab, som Falcks helt uhørte adfærd har kostet vores virksomhed og den hollandske gruppe af aktionærer.

Regionen er rystet

Bios oplyser ikke, hvor meget man planlægger at sagsøge Falck for, men kort efter firmaets danske konkurs i 2016, truede Bios med at sagsøge Falck for 90 millioner kroner.

Falck har tidligere undskyldt og kaldt sagen "pinlig" for virksomheden.

 
Jeg synes, det er rystende at en gammel hæderkronet virksomhed som Falck kan finde på at opføre sig på den måde.
REGIONSRÅDSFORMAND I REGION SYDDANMARK, STEPHANIE LOSE.

Alligevel afviser Falck at have overtrådt lovgivningen og har derfor anket konkurrencerådets afgørelse til konkurrence-ankenævnet. Hvis rådet får ret dér, vil Falck blive anmeldt til Bagmandspolitiet.

I Region Syddanmark, hvor konkurrencedramaet mellem redderfirmaerne udspillede sig, er man rystet over Konkurrencerådets afgørelse.

- Jeg synes, det er rystende, at en gammel hæderkronet virksomhed som Falck kan finde på at opføre sig på den måde, siger regionsrådsformand Stephanie Lose.

- Det er rystende at læse sort på hvidt, hvordan Falck i det fuldstændig skjulte bag alle formelle kanaler har ageret via kommunikationsbureauer og stråmænd for at påvirke omverden og skubbe Bios ud af markedet.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------